Jeg mødte piloten Simon klokken 8, hvor flyveren blev trukket ud af hangaren. Herefter skulle den inspiceres og tankes. Vi kørte derefter til forpladsen for at hente dagens første to passagerer som skulle til Anholt.

Som i større lufthavne skulle passagererne screenes. Herefter skulle sikkerhedsprocedurerne gennemgås, det var dog ikke en stewardesse som stod for det, men derimod piloten selv. Han gennemgik detaljeret hvordan man bruger redningsvesten.

Passagererne til Anholt var et ægtepar som nyder at holde weekend på de forskellige danske øer. De havde undersøgt muligheden for at komme til Anholt, og fandt ud af at de var nød til at overnatte i Jylland hvis de skulle sejle. De hørte så om muligheden for at flyve fra Roskilde med Copenhagen AirTaxi og valgte denne løsning.

Vi skulle efter planen flyve klokken 9:00 og være tilbage i Roskilde 11:30. Det giver ikke tid til lange turnarounds på øerne. Det hele er meget effektivt.

Vejret i Roskilde var til speciel VFR så vi forlod zonen i 700 fod, og climbede så til 3000 fod da vi var kommet væk fra det lave skydække som lå over Roskilde.

Flyveren var udstyret med både GPS og Autopilot, og som på større fly blev autopiloten koblet til efter start. Turen til Anholt tog omkring 40 minutter. Så var der tid til det som alle piloter skal igennem, nemlig papirarbejdet.

Det hyggelige ved denne type flyvning var blandt andet den direkte kontakt med passagererne, som undervejs spurgte om hvor hurtigt vi fløj og hvor højt vi var oppe.

Det var første gang jeg skulle til Anholt, og jeg blev meget overrasket over den store ørken, og de flotte strande. Det lignede en sydlandsk ø, som var gået forkert.

Vi landede på Anholt og fik sat de to passagerer af, som så kunne holde weekend.

Efter 2 – 3 minutter på jorden var vi igen i luften, denne gang uden passagerer. Vi skulle nu til Læsø. Turen til Læsø foregik i 800 fod, for at vi kunne holde os under skydækket. Efter ca .20 minutters flyvning var vi fremme og kunne samle de to passagerer op som skulle til Roskilde. Den ene, en ældre dame, havde sin kat med og den brugte turen på at kaste op i sin transportkasse.

Vi kom tilbage til Anholt hvor vi skulle have fyldt flyveren op med yderligere 6 passagerer. Det sjove ved at lande på Anholt var blandt andet det bløde underlag som græsbanen dannede. Man kunne også se at Islanderens hjul satte sine spor i græsset.

En ting der fik smilet frem på min læbe var at se en kassevogn med navnet "Anholt Taxi". En taxi på denne lille ø med 160 indbyggere. Og hyggeligt var det da, da taxichaufføren kom helt hen til flyveren med passagerernes bagage. - Se det er service!

Herefter gik turen tilbage til Roskilde i 3000 fod og med 120 KIAS.

Vi landede som planlagt klokken 11:30 i Roskilde, og efter at have sørget for at passagererne havde fået deres bagage og var kommet sikkert ind i ankomsthallen, skulle piloten, Simon, køre Islanderen tilbage til sin plads i hangaren. Her skulle den så stå til i morgen, hvor den endnu en gang skulle til de to øer igen for at bringe passagerer frem og tilbage imellem et par ellers svært tilgængelige øer.

Det var en stor oplevelse at være med på denne tur. Den mindede ikke om en tur i sportsflyveren, men heller ikke om en tur med en airliner på charter. Det her var meget mere intimt og hyggeligt, og meget effektivt for ikke at glemme professionelt. At kunne nå fra Roskilde til Anholt og videre til Læsø, og så tilbage til Anholt for til sidst at ende i Roskilde igen, på 2,5 time er imponerende. Det er den tid man normalt møder før afgang i Kastrup.

Tak til Simon Juul Jensen og Copenhagen AirTaxi for denne oplevelse

Steen Pedersen
(STP) - Redaktør & moderator, Pilots.dk